Ja, tiden går jo, så Overpræsidiet for Københavns Amt har siden denne sags start skiftet navn til Statsforvaltningen Hovedstaden, men sagsbehandleren fra 1998 er stadig ansat, og jeg har da også over de sidste 12 år løbende forsøgt at få Statsforvaltningen til at samarbejde, men uden held og nu endnu 10 år efter hedder det Familieretshuset – kært barn har mange …
Jeg skal spare læserne for de ca. 5 cm. dokumenter dette er blevet til, idet jeg i 2012, da jeg endnu engang bad om aktindsigt nu havde det held, at sagen var blevet lagt i langtidsarkivet og derfor blev kopieret til mig, inklusive de interne notater !!!
Så derfor starter jeg med dem i oversigten senere, fordi de ganske klart viser, at Overpræsidiet lavede flere fejl i 1998. Fejl der var initieret af min ekshustru og som senere gjorde det muligt for hende at misrepræsentere forholdene.
På min ekshustrus anmodning påførte man nemlig Bodelingsoverenskomsten af 22. september 1998 på separationsattesten, i stedet for det normale Fællesboet er delt, selvom der var 4 andre aftaler i komplekset, se PRIVATE AFTALER
og man klammehæftede ikke aftalen til attesten, men sendte den alene tilbage til min ekshustrus adresse, hvorefter jeg kun fik selve attesten og ikke kunne se, at der burde have været et dokument vedhæftet.
Som du kan se var jeg jo ikke selv til stede, da min ekshustru modtog det hele, også mine breve !
Hvis du har svært ved at tyde det håndskrevne i det sidste interne notat i oversigten nedenfor, står der at man vil påføre separationsattesten ‘Bodelingsoverenskomsten af 22. september 1998’, og undlade at vedhæfte den til attesten !
Jeg havde således ikke en kinamands chance for på dette tidspunkt at opdage, at ‘Bodelingsaftalen’ var forfalsket og fremsendt uden aftalen fra aftenen før.
Og da jeg så opdage det mange år, gik Statsforvaltningen i total solformørkelse og vil nu ikke hjælpe med at belyse disse ret så åbenlyse fejl, men henviser til at de har noget at gøre med forholdene i min skilsmisse.
Vrøvl, det har noget at gøre med Statsforvaltningens fatale administrationen af hele denne separationssag !
Der er ikke noget forkert i at lave fejl, men at dække over det er forkasteligt og muligvis kriminelt, fordi der er tale om nepotisme i den offentlige forvaltning !
Da så Familiretshuset så dagens lys henvendte jeg mig til Indenrigsministeren og resultatet blev, at jeg efter femten (15) år endeligt fik det svar, jeg skulle have for at have en chance ud i det franske. Se her:
Min ekshustrus forbrydelse starter her i Danmark. Og den videreføres så i Frankrig, medens hun lægger et stort røgsslør ud, så jeg ingen som helst chance har for at opdage noget som helst, vel at mærke hjulpet af naive jurakolleger overalt, se FORBRYDELSEN.