De private aftaler, der hen over årene dannede grundlaget for min ‘bodeling’ med Susse Terp var udfærdiget ud fra en idé om at vi skulle fortsætte delingen af vore indtægter indtil vi var 60 år ( Vi var 52 ved separationen) og på at Susse Terp skulle arbejde som advokat i Frankrig og dermed bidrage.
Risikoen ved at hun rent faktisk ville gøre dette ( hvilket hun ikke gjorde ) var min, og den tog jeg med åbne øjne, fordi aftalerne ville ende med en deling af al kapital, når vi (jeg) fyldte de 60. Og med al kapital mentes både negativ og positiv – aktiver og gæld – herunder også Susse Terp’s akkumulerede gæld til mig, der således kunne modregnes, bl.a. i eventuelle udbetalinger fra min ratepension.
Denne gæld ville opstå gennem mit likviditetsmæssige tilskud til at sikre et andet bærende princip, nemlig at hun skulle kunne blive boende i vort tidligere hjem, indtil hun fandt sig et nyt, og ikke som aftalt løbende tilbagebetalte for meget af mig betalt, idet det tredje princip var, at hun skulle føle sig tryg, hvorfor jeg havde gjort de løbende udbetalinger fra Danica Pension uigenkaldeligt.
Min samlede risiko var, at jeg kunne komme til at betale 30.000 kr. månedligt i 8 år, og den tog jeg fordi jeg så mente at være kommet ud af et næsten 25-årigt forhold på en måde, alle mine omgivelser, herunder min nærmeste familie ville opfatte som fyrstelig.
Jeg har til punkt og prikke opfyldt alle de indgåede aftaler, men Susse Terp har opfyldt INGEN !
Det var endvidere en klar aftale, at disse private aftaler var mellem os, og at de ikke måtte anvendes til noget andet formål, hvorfor de naturligvis ikke er udformet som egentlige juridiske dokumenter.
Husk at sætte din browser til at åbne i tabs, så du kan manøvrere frit, når du vil se, hvordan disse aftaler blev manipuleret gennem det samlede retssystem.
statsanstalten.com 