At ‘sende aben videre’ er ikke noget ukendt begreb i en verden, hvor ‘Yes Minister’ er hverdag, og hvor meget tid går til at sikre, at en minister ikke kan blive udsat for kritik ved at have kendskab til en sag, han eller hun burde have involveret sig i.
Det hedder loyalitet ! Og det går til enhver tid over hensynet til borgernes tarv !
Den måde, man undgår at få med en sag at gøre, er at definere den som noget helt andet end den er, i dette tilfælde laver man procesbedrageri om til bodeling, og så er det klart et andet ministeriums område, og iøvrigt så er det domstolenes ansvar i den sidste ende – og deres afgørelser må ministeren ikke blande sig i !
Adskillelse mellem den administrative og dømmende magt er en grundpille i en demokratisk retsstat !!! (Vi ser her lige bort fra, at flertallet af dommere netop hentes i justitsministeriet, men her gælder grundpiller ikke, kun karriereveje ! Og det er jo også justitsministeriet, der laver reglerne.)
Der er ikke noget, der hedder International Privatret, der er nogle konventioner, der administrativt binder de enkelte landes retssystemer sammen, og hvordan de er udformet, og hvordan de overholdes, se det har justitsministeren ansvaret for, men det er selvfølgelig en kompliceret sag, så bare videre med ‘aben’ !
Jeg har skriftligt bedt 7 justitsministre siden 2007 om at assistere mig med at oplyse deres franske kollega om at private aftaler ikke kan homologiseres efter Bruxelles I – kun for en gang imellem at få et svar fra en elev, at man modtager mange henvendelser og ikke har tid til at svare alle og åbenbart slet ikke at hjælpe en dansk statsborger, der er kommet i problemer pga en fejl i frankrigs retssystem !!!
Eller er det blot endnu en hjælp til en juridisk medsøster !!!
Herudover har jeg over de sidste 5 år forsøgt at gøre såvel Statsministere, Justitsministeren og Formanden for Folketingets Retsudvalg opmærksom på, at man har åbnet Danmarks Domstole for nepotisme ved at afskaffe det stenografiske retsreferat – også uden held eller svar, måske fordi meget få af dem hen ad vejen har haft en juridisk baggrund, – sidstnævnte har en PR-baggrund, der måske er nødvendig for at forklare den undrende befolkning i det betimelig i, at det er Domstolsstyrelsen, der uden demokratisk kontrol, alene med en bestyrelse bestående hovedsageligt at dommere, en advokat og personale fra domstolene, der bestemmer, hvad der skal ske med vore domstole i fremtiden ?
Men se selv det sidste brev, jeg har sendt: