Justitsministeriet

De fleste borgere er sikkert af den opfattelse, at en af funktionerne i Justitsministeriet er at hjælpe borgere, der på en eller anden måde er kommet i klemme f.eks. i en udenlandsk domstol.

Glem det ! Justitsministeriet er totalt uden nogen form for empati, uanset at det måtte være ansvarlig for det område, en sag vedrører.

I 2002 fik min ekshustru homologiseret en privat aftale efter Bruxelles I konventionen ved Tribunalet i Grasse i Frankrig.

Dette var en oplagt fejl, idet denne konvention kun kan anvendes til homologisering af egentlige domsafgørelser.

At homologisere vil sige, at man overfører den eksekutive kraft af en domsafgørelse til et andet land, således at dette lands fogedfunktion kan inddrive f.eks. børnebidrag fra en mand, der er flyttet til udlandet.

I mit tilfælde anvendte min ekshustru homologiseringen til at få alle mine midler beslaglagt i Frankrig og det gjorde ingen forskel af aftalen endvidere var forfalsket ! Vi taler om millioner !

Det er Justitsministeriet, der har ansvaret for indgåelse og administration af sådanne konventioner og jeg har forgæves anmodet 7 skiftende justitsministre om at gøre deres franske kollega opmærksom på fejlen, og så overlade det til denne at reagere.

Problemet er væsentligt, idet det ene land opfatter aftalen som privat og det andet anser det for en domsafgørelse, og der skal vist ikke ret meget fantasi, til at finde ud af, at man så ender som retsløs.

Undskyldningerne for ikke at blande sig har været varierende fra at man modtager mange henvendelser til at man ikke kan blande sig i domsafgørelser.

Her er et brev, der er ret repræsentativt for mine henvendelser siden 2002:

Men det er ikke den eneste sag, jeg har haft med Justitsministeriet.

Den sidste er et forsøg på at spare retsystemet for omkostninger til en sag mod Kæbenhavns Byret, der har nægtet at der er værneting for en ændring af et vilkår i en skilsmisse foretaget i netop Københavns Byret.

Dette er en fortsættelse af problemet beskrevet ovenfor, fordi jeg nu vil sikre mig mod yderligere overgreb fra min ekshustrus side.

Men først nægtede Københavns Byret at optage sagen, fordi jeg havde anvendt et såkaldt anbringende i påstanden og da jeg så rettede dette. var der pludselig ikke værneting der.

Da det jo også er Justitsministeriet, der har ansvaret her sendte jeg følgende, men har endnu ikke fået svar: