Homologisering

Det har taget mig nogle år at forstå, hvad dette begreb dækker, og det har da også andre navne…!

Men forklaret simpelt vil det sige, at man overfører den eksekutive del af en dom, aftale eller et dokuments retsvirkning til en udenlandsk domstol.

Selv om man taler om international ret findes en sådan ganske enkelt ikke på det privatretslige område, hvorfor man har bundet de enkelte landes retssystemer sammen med konventioner, der fortæller hvad man skal gøre for at opnå en rettighed i et andet land, baseret på en dom eller andet i ens eget.

Et godt eksempel er børnebidrag, hvor en f.eks. spansk mand er blevet idømt et sådant i Danmark. Han er rejst hjem til Spanien og ‘glemmer’ at betale.

I et sådant tilfælde kan kvinden – alene, uden at manden er til stede, få en spansk fogedret til at opkræve eller udpante manden !
Men man kan ikke ændre den oprindelige dom, det må ske i Danmark – eller rettere måtte !

Konventionen, der her er anvendt hedder Bruxelles, eller  Domskonventionen af 1968 og den blev i 2007 udvidet til en hel masse mere end den oprindelige, der kun gjalt for officielle retsdokumenter og altså ikke for private aftaler ! Og det kan jo forvirre advokater og dommere i dag, men i 2002 gjaldt ‘den gamle’, der nu hedder Bruxelles I.

Susse Terp tog chancen i 2002 og forelagde private aftaler i Tribunalet, som om de var officielle – se under Tribunalet – og den hoppede Tribunalet på med begge ben.

Og før jeg havde fået anken behandlet ( husk den var fastsat til 16. maj 2004), anvendte hun så homologiseringsdommen til at få mine penge konfiskeret under jul og nytår 2003.

Tribunalet mente altså, at det havde homologiseret en dansk dom, altså overført inddrivningsretten, der i de falske dokumenter lød på livslang underhold fra min side, på et niveau, Susse Terp var vant til – så det blev dyrt !

Og franske advokater henviste selvfølgelig til, at det egentlige indhold af dommen skulle behandles i Danmark ( lex celebrationis), og i Danmark henviste man til at der var tale om private aftaler, der skulle retsbehandles, hvor man bor (lex citus).

Se det er jo smart, hvis man ikke forventer at det bliver opdaget, men lidt mindre smart når det kommer for dagens lys, for bevist fremlægning af falske dokumenter i et fransk Tribunal kan i den sidste ende betyde kvindefængsel !

For at komme videre i det franske system, har jeg uden held henvendt mig til alle justitsministre siden 2005 for at få bekræftet, at private aftaler ikke kan homologiseres efter Bruxelles I, men de eneste svar jeg har fået har været noget med at ministeriet modtager mange henvendelser, og at man desværre ikke kan behandle alle !

De mange medsøstre i Justitsministeriet sylter ganske enkelt sagen !