JEG ANKLAGER såvel Regering som Folketing for totalt at have svigtet kunderne i det tidligere Statsanstalten for Livsforsikring, der efter mere end 150 års virke som en statsvirksomhed blev privatiseret i 1990 og solgt til Baltica.

Statsanstalten blev i sin tid etableret for at give private borgere adgang til pensionsopsparing på lige fod med statens embedsmænd, hvorfor der blev indført en 4% årlig statslig depotrentegaranti, der skulle sikre en løbende regulering, men da Baktica gik konkurs i 1994 og blev overtaget af Danske Bank, forsvandt denne garanti som dug for solen og ingen pensioner er siden blevet reguleret med så meget som en krone.

Det ville vel have været naturligt at den oprindelige handel gik tilbage, hvilket åbenbart ikke var i Regeringens interesse, hvorfor Danske Bank som ridderen på den hvide hest ikke alene fik prinsessen, men også hendes multimilliard medgift, der rygtesvis er ophobet i Danica Pension, som var det nye navn for Statsanstalten.

Ingen af de aftaler, der er indgået med Regeringens velsignelse er blevet offentliggjort, så det er svært at sige hvordan de 4% er blevet væk, blot at de ikke længere eksisterer.

Når jeg nu træder frem er det fordi jeg blev invalidepensioneret – ikke fra Statsanstalten, som var mit oprindelige selskab – men under Danske Banks ejerskab og ledelse, så jeg oplevede 22 år uden regulering og med en bankmand som øverste chef med den deraf følgende mangel på viden om administration af forsikringer;

Mine ratepensioner blev endvidere påført en uigenkaldelig begunstigelse af min ekshustru, advokat Susse Terp, alene på baggrund af en af hende fremsendt ugyldig og forfalsket privat aftale og alene i kommunkation med  selskabets senere øverste juridiske chef, der ensidigt kommunikerede med hende og nægtede at efterkomme mine instruktioner.

Dette på baggrund af, at jeg i 1994 blev erklæret dement og i 2012 erklæret rask efter genoptræning fra tre hjerneblødninger. I denne periode dækkede Danica Pension/Danske Bank ganske enkelt over de fejl, der blev begået af Marianne Klausen ud fra en ide om, at jeg nok døde undervejs.

Og så har ejeren, Danske Bank, efterfølgende sat hele sit kapitalapparat i gang for at sikre at de vandt sagen i retten, alene baseret den forfalskede aftale og på uomtvistelig mened begået af min ekshustru, som banken anvendte som part på deres side af retssalen og den tidligere chef for juridisk afdeling, Marianne Klausen!!!

Der er åbenbart ingen grænser for, hvad Danske Bank vil gøre for bundlinien og ingen bundgrænse for forretningsmoralen.

Den væsentligste kommunikation med Danica Pension,  domstoles afgørelser, advokaters fejl, politiets manglende vilje til at efterforske en oplagt sag, ministres uvilje til at trække i arbejdstøjet, kort sagt ALT er på disse sider sat til offentlig beskuelse, så danske borgere kan se, hvor lidt beskyttelse, det samlede retsvæsen giver os hæderlige borgere og hvor nemt, man kan bringes i en situation, der mest betegnende kan beskrives som et:

JUSTITSMORD

Jeg er blevet frataget min ret som dansk statsborger til at føre min egen sag i fuld offentlighed, og det råder jeg hermed bod på !

Og dette er ikke blevet bedre af, at det stenografiske retsreferat er blevet afskaffet, så det nu er samme person, der fører referat i hånden som senere dømmer i sagen !

Dette åbner alle muligheder for en dommer for at udelade, overhøre, glemme og forvride vidneudsagn til det ukendelige og dermed dømme som han eller mest hun mener er det mest retfærdige, men ikke det mest retssikre !

85% af alle ansatte i Danmark Domstole, 75% af alle aktive advokater, 75% af alle ansatte i Justitsministeriet og i alle funktioner af juridisk art er KVINDER, hvilket danner grundlag for nepotisme, læs korruption, og at dette finder sted er denne sag et levende bevis for.

Start med Danica Pension/Danske Bank og gå videre med Breve Danica, Åbent Brev I til justitsministeren og Sagen i en Nøddeskal, og tag så et kapitel ad gangen…der er skam også megen sjov underholdning undervejs…

Og netop undervejs, så tænk på at alt dette kunne være sparet, hvis Danica Pension havde gjort som alle andre forsikringsselskaber – nemlig hvad jeg instruerede dem om, og ikke som den part, der skulle begunstiges instruerede dem om !

Og tænk på, hvor langt selskabet har villet gå for ikke at indrømme en oplagt fejl, men det er jo nok svært at skulle se det komme frem i lyset, hvor nemt det er at gå ind af fordøren til Danica Pension, give dem en sludder for en sladder og så gå ud af bagdøren med 3.6 mio. kr. !

Og ville Danica Pension have handlet helt på samme måde i dag ? Spørg dem !!!

Rigtig god fornøjelse !

Steen Wrist Meedom    steenmeedom@gmail.com